Det er farligst at bevæge sig ud i trafikken i Jylland. En opgørelse, som Politiken har lavet i samarbejde med Vejdirektoratet, viser, at risikoen for at blive dræbt eller komme alvorligt til skade på vejene er størst i jyske amter. I Viborg, Ringkjøbing og Nordjyllands amter har der fra 2000-2002 været mere end 30 dræbte og alvorligt kvæstede per 10.000 indbyggere, mens der i Københavns Amt kun har været 17 per 10.000 indbyggere. For lidt politi Hovedårsagen er ifølge trafikeksperter, at der i Jylland er mange landeveje, hvor den begrænsede trafikmængde - og lille risiko for at møde en politipatrulje - næsten indbyder til at overtræde hastighedsgrænserne. »Risikoen for at blive opdaget, hvis man kører for stærkt eller med spiritus i blodet, er nærmest uendelig lille«, siger René la Cour Sell, direktør i Rådet for Større Færdselssikkerhed, der netop er i gang med en rundtur til amterne. Vejdirektoratets oversigt over gennemsnitshastigheder tyder på, at han har ret. Jyder kører hurtigere end sjællændere på de samme typer veje. »Især omkring hovedstaden er der så mange biler på vejene, at man ofte ikke kan komme til at køre stærkt. Og jo hurtigere man kører, jo alvorligere konsekvenser, hvis uheldet er ude«, siger ingeniør Stig Hemdorff fra Vejdirektoratet. Han er enig med René la Cour Sell i, at øget politikontrol er nødvendig for at komme problemet til livs. »Det er risikoen for at blive opdaget, der spiller ind på, hvor hurtigt vi kører«, fastslår han. Viborg har rekord Viborg Amt, der har danmarksrekord i alvorlige færdselsuheld, efterlyser flere uniformer på vejene. Og det kommer også, bebuder fungerende justitsminister Brian Mikkelsen (K). Regeringen mener, at politiets synlige tilstedeværelse »har overordentlig stor betydning for trafikanternes vilje til at efterkomme lovgivningen«. »Politiets indsats over for færdselsforseelser skal derfor yderligere intensiveres«, lover justitsministeren.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























