Ny grænse kan få betydning for aborter

Grænsen for, hvornår et foster er et barn, bliver rykket med et nyt forslag fra justitsministeren. De nye regler vil betyde, at et spontant aborteret foster skal betragtes som et dødt barn, hvis det er over 22 uger gammelt. To medlemmer af Abortankenævnet mener, at det kan få indflydelse også på praksis for, hvornår man giver tilladelse til en provokeret, sen abort - det vil sige efter de 12 uger, som er grænsen for den fri abort. Det fremgår ganske vist af bemærkningerne til det nye lovforslag, at det ikke skal ændre adgangen til sen abort. Det skal stadig være muligt at få foretaget en provokeret abort på et foster, der er mere end 22 uger gammelt, hvis betingelserne i abortloven i øvrigt er opfyldt. Vil ikke få betydning Alligevel mener medlem af Abortankenævnet overlæge Erik B. Obel, at det nye lovforslag kan få indflydelse på praksis i amternes abortsamråd og i Abortankenævnet, der er de to instanser, som tager stilling til ansøgninger om sene aborter. »Vi giver i dag tilladelse til abort op til den 23. uge, hvis der er tale om svære, sociale historier. Jeg kan godt forestille mig, at en grænse ved 22. uge mellem spontan abort og dødfødsel kan få indflydelse på ansøgninger på meget sene aborter på social indikation. Det er noget, vi må drøfte nøje, og vi er endnu ikke afklarede om spørgsmålet«, siger Erik B. Obel. Overvejelserne kan også komme til at omfatte tilfælde, hvor der gives tilladelse til abort efter 22. uge på grund af en svær sygdom hos fosteret. Tvivlstilfældene vil først og fremmest være de, hvor barnet måske nok kan overleve fødslen, men med en meget alvorlig sygdom eller misdannelse. Derimod mener Erik B. Obel ikke, at der kan være tvivl, hvis fosteret er så alvorligt sygt, at det alligevel ikke vil leve mere end et øjeblik efter fødslen. »Der er ingen rimelighed i at forlange, at en kvinde skal gå graviditeten ud, hvis barnet alligevel ingen jordisk chance har for at overleve«, siger han. Frygt for afsmittende effekt Speciallæge i psykiatri Birgit Petersson, der ligeledes er medlem af Abortankenævnet, frygter også en afsmittende effekt af en ny 'aldersgrænse' mellem en spontan abort og et dødfødt barn. »Medmindre kvinden selv er syg, er det i dag næsten umuligt at få en abort på social indikation efter 20. uge. Jeg er bange for, at det nye lovforslag kan betyde, at den grænse flyttes endnu længere frem. Jeg går ikke ind for, at vi skal have en hel masse sene aborter, men der er kvinder i så svær social nød, at det er rimeligt at give dem lov til abort. Det kan blive sværere, når grænsen mellem abort og fødsel skrider«, siger hun. 25 kvinder fik sidste år tilladelse til en provokeret abort efter de 22 uger, som med det nye forslag bliver grænsen mellem spontan abort og dødfødsel. Det er en fordobling i forhold til året før. Ingen af tilladelserne omfattede graviditeter senere end 23. uge. Men der kan gives tilladelse også senere i graviditeten, hvis barnet alligevel vil dø. »Vi foretager også afbrydelse af svangerskabet i 32. uge, hvis vi opdager, at barnet ikke har nogen hjerne«, som Erik B. Obel siger. 638 sene aborter i 2002 Abortankenævnet har netop offentliggjort sin beretning for året 2002. Det fremgår, at abortsamrådene gav tilladelse til i alt 638 sene aborter sidste år. Desuden ændrede Ankenævnet 3 afslag til tilladelser. 273 sene aborter skete med den begrundelse, at der var fare for en svær legemlig eller sjælelig lidelse hos barnet. De øvrige tilladelser blev givet af hensyn til kvindens helbred eller sociale vilkår. Reglerne om sene aborter blev ændret i 2000, hvor der blev indført et såkaldt levedygtighedskriterium. Det betyder, at der i dag kun må foretages abort på et tidspunkt, hvor fosteret betragtes som levedygtigt, hvis der er tale om svær sygdomsrisiko for barnet. Grænsen for levedygtighed ligger ifølge lægerne omkring 24. svangerskabsuge. De nye regler har ikke betydet færre sene aborter, tværtimod. I 1999 blev der givet 559 tilladelser. Tallet toppede i 2001 med 658 tilladelser.