Det var en klar overtrædelse af persondataloven, da Socialdemokraterne i foråret udleverede oplysninger fra partiets fortrolige medlemsregister til oplysningsforbundet AOF Metropol. Det fastslår Datatilsynet, der netop har afsluttet en undersøgelse af Socialdemokraternes omgang med medlemmernes navne og adresser, skriver Berlingske Tidende. Afslører politisk overbevisning De fortrolige oplysninger fra medlemskartoteket brugte AOF Metropol til en målrettet reklamekampagne for forbundets kurser over for Socialdemokraternes medlemmer i København og på Frederiksberg. Datatilsynet betegner det som en skærpende omstændighed, at lovovertrædelsen omfatter oplysninger, der afslører medlemmernes politiske overbevisning. Alligevel slipper partiet i første omgang med en næse, fordi der ifølge Socialdemokraterne selv var tale om et enkeltstående tilfælde. Samtidig har partiet lovet, at noget lignende ikke vil gentage sig.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























