Et politisk flertal kræver en ny uvildig undersøgelse, der skal afklare om stråling fra mobiltelefonmaster er farlig for mennesker. Kravet kommer, efter at Forbrugerrådet og stråleeksperter har sat alvorlige spørgsmålstegn ved konklusionerne i en regeringsrapport fra juni. Ny undersøgelse Teleselskaberne har brugt rapporten som argument for, at der ikke er nogen sundhedsrisiko forbundet med de flere tusinde mobilmaster, selskaberne vil sætte op over hele landet i forbindelse med det nye 3G-net, der blandt andet vil gøre det muligt at sende billeder, surfe på internettet og spille computerspil via mobiltelefonen. Nu kræver en bred front af Folketingets partier imidlertid en ny uvildig undersøgelse, udarbejdet af landets førende eksperter på området. Og helst så hurtig som mulig. Svimmelhed og tab af koncentration Formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Birthe Skaarup (DF), vil tage sagen op med både sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og forskningsminister Helge Sander (V). Hun hæfter sig blandt andet ved, at en hollandsk regeringsrapport har konkluderet, at mennesker udsat for 3G-stråling oplever svimmelhed, prikken i kroppen og tab af koncentrationsevne. De Konservatives politiske ordfører Pia Christmas-Møller opfordrer videnskabsministeren til at indkalde forligspartierne bag licensaftalen med henblik på at afsætte midler fra 3G-auktionen til en undersøgelse af mobilstrålingen. »Vi skal alle trygt kunne benytte mobilnettet. Derfor må vi tage den aktuelle kritik og uro over sendemasternes indvirken på mennesker tages alvorligt«, siger Pia Christmas-Møller.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























