Fem danskere vil sagsøge pillefabrikant

Firmaets egne forsøgsresultater viser, at 85 pct. har svært ved droppe pillen. - Foto: Finn Frandsen
Firmaets egne forsøgsresultater viser, at 85 pct. har svært ved droppe pillen. - Foto: Finn Frandsen
Lyt til artiklen

Fem danskere vil sagsøge verdens næststørste medicinalproducent, GlaxoSmithKline, fordi de mener, de er blevet gjort afhængige af verdens mest spiste lykkepille, Seroxat. 'Erstatning for spildte år' Forberedelserne til sagsanlæggene følger en tendens i udlandet, hvor medicinalfirmaet har bunkevis af lignende sager kørende. »(Producenten) skal betale erstatning for de år af vores liv, som de har ødelagt«, siger 29-årige Katrine Vissing til Berlingske Tidende. Kvinden har spist Seroxat i seks år og mener, at hun er afhængig af pillen. De fem danskere søger i øjeblikket om fri proces hos Civilretsdirektoratet. 85 pct. har svært ved at droppe pillen Psykiateren Dr. David Healy fra Wales University har haft adgang til GlaxoSmithKlines forsøgsresultater og siger, at de viser, at 85 pct. af forsøgspersonerne har svært ved at stoppe med pillerne. En oplysning, GlaxoSmithKline ikke har delt med forbrugerne. »Pillerne kan gøre dig selvdestruktiv, de kan kaste dig ud i en tilstand af mentalt kaos, og selv om de er den rigtige pille for dig, så kan de efterlade dig som afhængig«, lyder psykiaterens konklusion. GlaxoSmithKline afviser Medicinalproducenten mener ikke, at Seroxat gør folk afhængige. »Vi mener ikke, at der er belæg for at sige, at man kan blive afhængig af pillerne. Men vi er utrolig kede af pigernes oplevelser, og vi vil meget gerne hjælpe dem«, siger kommunikationsdirektør Morten Frank Pedersen. Firmaet har for nylig selv henvendt sig til Lægemiddelstyrelsen for at gøre det klart, at brugere af Seroxat bør trappe langsomt ned.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her