Færre behandles for knogleskørhed

Mere end 300.000 danskere - langt de fleste kvinder - lider af knogleskørhed, også kendt som osteoporose. Men alt for få er i medicinsk behandling for sygdommen. Det problem bliver endnu større nu, fordi lægerne ikke længere anbefaler kønshormoner i behandlingen af osteoporose på grund af ny viden om bivirkninger. »For to år siden satte jeg nok 20 procent af mine osteoporosepatienter i behandling med hormoner. I dag vil jeg aldrig anbefale hormoner til knogleskørhed«, siger Bente Langdahl, læge på Århus Amtssygehus og formand for Osteoporoseforeningens videnskabelige udvalg. Kvitter behandlingen »Jeg kan godt frygte, at nogle kvinder, som har behov for behandling af skøre knogler, nu bare holder op med at tage hormonerne og dermed bliver tabt på gulvet, fordi hverken de eller deres praktiserende læger ved, at der findes alternativer«. Medicinalfirmaerne er allerede begyndt at mærke nedgangen i salget af hormonpræparater efter en lang række rapporter, som har påvist både forøget risiko for blodpropper, hjerneblødning, demens og brystkræft. I første halvdel af 2003 dalede salget af disse præparater hos Novo Nordisk således med 14 procent i forhold til samme periode året før. Og det var, før den seneste rapport om hormoner og brystkræft blev offentliggjort. Godt en kvart million kvinder fik kønshormoner Ifølge Lægemiddelstyrelsen fik 268.000 kvinder sidste år kønshormoner efter deres overgangsalder. Det er usikkert, hvor mange af dem der tager hormonerne som forebyggelse eller behandling af knogleskørhed. Men et stort antal fortsætter i mange år efter deres overgangsalder. I dag anbefaler lægerne kun hormonbehandling i nogle få år og kun til komplikationer som hede- og svedeture. Alternative præparater Der findes alternativer til hormonerne, hvis man har fået konstateret osteoporose. De såkaldte SERM-præparater og bisfosfonater kan stoppe knoglenedbrud. Men kun 30.000 danskere er i behandling med de typer medicin, og det er alt for få, siger Bente Langdahl. Over 10.000 hoftebrud I modsætning til hormonbehandling, som ordineres af lægerne med almindeligt sygesikringstilskud, kræver de to andre præparattyper en godkendelse fra Lægemiddelstyrelsen af et såkaldt enkelttilskud. Og den bevilling kræver, at diagnosen er dokumenteret med en skanning af knoglemassen. »Men alt for mange bliver aldrig undersøgt for knogleskørhed og kommer derfor heller ikke i denne form for behandling«, siger Bente Langdahl. »Over 10.000 indlægges hvert år med et hoftebrud og lige så mange med et håndledsbrud. Kun 15 procent af dem bliver undersøgt for, om bruddene skyldes skøre knogler. Derfor kommer alt for få i behandling«. Lange ventetider på skanning De manglende undersøgelser hænger blandt andet sammen med lange ventetider på skanning. I nogle amter er der op til ni måneders ventetid. Læger og patienter finder også proceduren med at ansøge Lægemiddelstyrelsen om enkelttilskud for besværlig. Men det bliver der ikke lavet om på. »Proceduren skal sikre, at medicinen kun gives til dem med et dokumenteret behov. Og vi kan se af de ansøgninger, vi får, at der ofte mangler dokumentation«, siger sektionsleder i Lægemiddelstyrelsen Karen Kolenda. Ny dyr behandlingsform under udvikling En helt ny behandling, som ikke kun stopper knoglenedbrud, men også kan genopbygge knoglerne, er på trapperne. Den vil koste 77.000 kroner per patient og bliver derfor forbeholdt folk med svær osteoporose.