Dommen om musikken i skraldevogne får ikke KODA til at fare ud på flere arbejdspladser for at kræve penge. Sådan lyder meldingen fra markedschefen i KODA, som varetager komponisters og andres ophavsrettigheder. »Den åbner ikke nye døre på dette felt«, siger markedschef Jens Carlsen i KODA om Østre Landsrets dom. Direktør overvejer at anke sag Dommen fastslår, at renovations- og entreprenørvirksomheden Marius Pedersen A/S skal betale afgift til Koda og Gramex, når de ansatte hører radio eller Cd'er i lastbilen. De to selskaber varetager musikeres og komponisters rettigheder ved at opkræve penge, når der bliver spillet musik offentligt. Princippet er, at der skal betales til KODA, når der er tale om en »offentlig fremførelse« i en »større kreds«. Det sidste defineres som godt 40 mennesker og derover. I den nye dom mente selskabet, at chaufførerne befinder sig i privatsfæren, når de sidder i en lastvogn og hører musik til arbejdet. Men landsretten giver KODA ret i, at lastvognes førerhuse ikke kan betragtes som privatsfæren i ophavsretlig forstand. Direktøren i skraldeselskabet peger på, at selskabet allerede én gang har betalt for musikken gennem licensen for bilradioerne. Og derfor overvejer selskabet nu at anke sagen til Højesteret. Flere andre betaler I forvejen får KODA også penge fra bl.a. Post Danmark, DSB og en række transportselskaber. Prisen er godt 26 kroner pr. medarbejder til KODA og næsten 20 kroner til Gramex, som tager sig af de udøvende kunstneres rettigheder. En ny principiel retssag om ophavsret behandles i Højesteret i midten af november. Her står slaget om idrætsforeningernes brug af musik.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























