Miljøfolk vender nye naturlove ryggen

Huse, byer og veje gnaver sig fortsat ind på naturen i Danmark og resten af Europa. VK-regeringen har fremlagt to bud på, hvordan denne forringelse af levevilkår for dyr, insekter og planter kan stoppes: et forslag til en ændret naturbeskyttelseslov og skovlov. Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) fremhæver, at det dermed bliver lettere at gå, cykle og ride i naturen, ligesom det bliver sværere for landmænd at nedlægge stier i det åbne land. »En minimallov«, lyder det prompte fra en skuffet præsident Poul Henrik Harritz fra Danmarks Naturfredningsforening (DN). Små roser til minister Han roser miljøministeren for at redde de få tilbageværende tørre enge - biologiske overdrev - og styrke nationens indsats for at bevare den natur, der har international betydning - altså 254 udpegede EU-habitatområder. Men dermed stopper lovprisningerne. Lovændringerne er nødvendige af hensyn til EU-direktiver, påpeger DN, der kalder det tiltrængt, at det offentlige kanaliserer flere penge til disse skønne områder på samlet 7,5 procent af landarealet. Indsatsen kan ikke stå alene, advarer Danmarks Naturfredningsforening: A-natur og B-natur »Problemet er, at vi får en situation med A- og B-natur«, siger Poul Henrik Harritz. Han vurderer, at pengene vil blive brugt på A-naturen, og at der ikke vil være midler til naturgenopretning andre steder. Når VK-regeringen samtidig hæmmer muligheden for at rejse fredningssager, der kræver naturgenopretning, så er den gal, mener han. »Regeringens besparelser slår som en boomerang. Han får ikke råd til andet«, siger Poul Henrik Harritz med adresse til Hans Christian Schmidt. Miljøministeren afviser enhver tale om A- og B-natur. Han nævner, at Danmark også har 211 fuglebeskyttelsesområder, jorder med miljøvenligt jordbrug, egne beskyttet af hensyn til drikkevand samt statsarealer. Dertil kommer etablering af flere våde enge under en ny vandmiljøplan, påpeger Hans Christian Schmidt, der fra den nye skovlov fremhæver, at der nu bliver plads til mere 'naturnær' skov. Altså flere skovenge og mulighed for græsning. »Vi får flere lysninger og åndehuller til glæde for fugle og dyr - og mennesker«, siger Hans Christian Schmidt, der også vil gøre det lettere at bygge skovbørnehaver og spejderhytter. Sort skovlov SF's miljøordfører, Jørn Jespersen, mener, at der er tale om en »sort skovlov«, hvor produktionshensyn sættes over natur. »Skovloven vækker minder om den fra 1805«, siger formand Søren Dürr Pedersen fra miljøorganisationen Nepenthes. Dengang handlede skovloven om at sikre tømmer til den danske flåde. Også denne gang går produktion forud for rekreation, mener Nepenthes. »Loven sikrer tømmerproduktion og tillader natur, men det burde være omvendt: At den tillader tømmerproduktion og sikrer natur«, siger Søren Dürr Pedersen. Han vurderer, at den nye skovlov ligesom den, der gælder i dag, tillader, at værdifuld natur bliver omdannet til juletræsplantager, der ifølge Nepenthes er at sidestille med landbrugsdrift.