Politiet har anholdt den 19-årige mand, der har været eftersøgt for et skyderi ved Århus først på ugen. Manden blev anholdt, da han sent i aftes ankom til lufthavnen i Tirstrup med fly fra England, oplyser politiet. Manden har været efterlyst siden en skudepisode mandag eftermiddag i Viby. Flere skud under familieopgør Et opgør i en pakistansk familie udviklede sig voldsomt, da der blev affyret flere pistolskud. En mand på 26 år blev ramt af et overfladisk skud i låret. Offeret er fra Hvidovre, men besøgte sammen med sin hustru et familiemedlem på Birkedalsvej i Viby. Flere andre fra familien kom til adressen, men det var først, da de forlod stedet, at en af dem trak en pistol og skød efter gæsten fra Hvidovre, oplyste politiet i mandags. Manden med pistolen stak af i en Honda Civic og har været efterlyst siden.
Politiet anholder eftersøgt teenager i skudsag
Lyt til artiklen