To mænd anholdt for posthusrøveri i Vanløse

Lyt til artiklen

Politiet i København har anholdt to 31-årige mænd, som mistænkes for at stå bag postrøveriet på Ålekistevej i Vanløse den 7. oktober. Det oplyser lederen af Københavns Politis røveriafdeling, Henrik Svindt. »Vi har anholdt to personer. Den ene sigter vi for røveri af særlig farlig karakter og drabsforsøg. Den anden sigter vi for medvirken til røveri«, siger Henrik Svindt til Ritzau. Tredje mand på fri fod En tredje gerningsmand er fortsat på fri fod, og ifølge politiet var det ham, der optrådte sammen med den bevæbnede røver inde i banken. Dørene bliver derfor lukket, når de to anholdte senere tirsdag bliver fremstillet i grundlovsforhør i Dommervagten i København. Under røveriet på Ålekistevej skød den ene gerningsmænd en 48-årig kvindelig ansat i maven. Kvinden blev ramt i maven af projektilet, der fortsatte gennem kroppen og gik ud gennem hoften. Hun var i livsfare efter skudangrebet, men blev reddet af en hurtig lægeindsats på Rigshospitalet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her