Efter 15 år med lykkepiller i Danmark er der kun indberettet relativt få virkelig alvorlige bivirkninger, viser en helt ny opgørelse. Fire selvmordsforsøg på 15 år Således er der kun anmeldt fire tilfælde, hvor brugen af lykkepiller muligvis kan have ført til selvmordsforsøg. Lykkepiller anvendes af over 200.000 danskere årligt, og til dato har Lægemiddelstyrelsen registreret 1.400 indberetninger om bivirkninger, siden pillerne blev introduceret på det danske marked i 1989. »Man må trods alt sige, at der er tale om ganske få bivirkninger, når man tager antallet af brugere i betragtning. De nye tal er ikke overraskende for mig, for jeg har i den seneste tids dramatiske historier om lykkepiller slet ikke kunnet genkende den virkelighed, jeg ser som praktiserende læge«, siger formanden for de praktiserende læger (PLO), Jørgen Lassen. Bivirkninger nævnes i produktinformation Kvalme, svimmelhed, søvnproblemer og manglende sexlyst er blandt lykkepillernes bivirkninger. »Der er i alle tilfælde tale om ting, der er nævnt som bivirkninger i produktinformationen, altså velkendte risici i forbindelse med behandling af depression. Det er selvfølgelig klart, at det reelle antal bivirkninger må være større, for vi vil jo aldrig få indberettet alt. Men det er egentlig lidt synd, hvis nogen bliver skræmt fra at bruge disse præparater, når nu så mange kan hjælpes af dem«, siger chefen for Lægemiddelstyrelsens godkendelsesafdeling, Per Helboe. 17 på nedtrapning siden 1989 Siden 1989 har Lægemiddelstyrelsen fået melding om i alt 17 tilfælde af det såkaldte nedtrapningssyndrom, en række fysiske og psykiske ubehageligheder, som kan optræde, når en person ønsker at afvikle brugen af pillerne. Dette syndrom har fået fem danske kvinder til at sagsøge medicinalvirksomheden GlaxoSmithKline. Kvinderne mener, at de er blevet afhængige af firmaets lykkepille, Seroxat. »Et totalt antal af disse bivirkninger på blot 17 er ikke sindsoprivende voldsomt. Det er jo trods alt over 200.000 mennesker, der årligt er i behandling med medicinen«, siger Per Helboe. Ifølge Helboe er de fleste kun i behandling i et år eller mindre.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























