Sverige er uenig med Fogh om Cuba-fanger

Den svenske regering ser helt anderledes på den svenske fanges situation i Guantánamolejren i Cuba, end statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) anskuer den danske medborgers vilkår samme sted. Anders Fogh Rasmussen gav i sidste uge udtryk for, at den danske statsborger behandles i fuld overensstemmelse med de internationale konventioner. Vedholdende svensk kritik Men det er et billede, som den svenske regering ikke kan genkende. Her har man løbende og hårdt kritiseret den tilbageholdte svenskers tilstand af retsløshed på ubestemt tid, fordi amerikanerne ikke har præciseret, om han står tiltalt efter Genèvekonventionens bestemmelser vedrørende krigsfanger eller vedrørende civile kriminelle. »Enten må man følge den ene eller også den anden. Men USA gør ingen af delene. De har opfundet deres egen kategori, som ikke er dækket af nogen internationale konventioner. USA følger ingen internationale konventioner, og det har vi kritiseret fra begyndelsen«, siger lederen af det svenske udenrigsministeriums pressetjeneste, Nina Ersman. Kritik af regeringen tager til I den sidste uges tid er kritikken af den danske regering på ny taget til i sagen, som dansk diplomati forsøger at løse i al diskretion. Men den strategi er oppositionen til venstre for midten uenig i, hvilket tirsdag fik Socialdemokratiet til at anmelde en forespørgselsdebat om de principielle aspekter. »Ved siden af indsatsen for den danske fange kan og bør man rejse en helt principiel kritik af USA. I alle mulige bananrepublikker sidder folk tilbageholdt som politiske fanger uden ret til at få prøvet deres sag. Alle de lande kan forsvare sig ved blot at pege på USA. Her må Danmark sige fra, og det vil vi have drøftet i Folketinget«, siger udenrigspolitisk ordfører Jeppe Kofod (S). K: Ingen grund til at tage sagen op i EU I programmet Horisont på DR 1 beskrev tidligere arrestanter mandag forholdene i Guantánamolejren, hvilket har fået Socialdemokratiet og de radikale til at forny deres opfordring til at rejse sagen i EU. Et forslag, som udenrigsordfører Gitte Seeberg (K) finder overflødigt. »Nu gælder det først og fremmest om at få løst sagen med den danske fange. Desuden kender vi jo godt amerikanernes reaktion, hvis et samlet EU gik ind i sagen. Der ville ikke komme noget ud af det overhovedet«, siger Gitte Seeberg. Nye terrorspørgsmål Udenrigsminister Per Stig Møller (K) er på ferie, men udtaler i en pressemeddelelse, at regeringen over for Washington har understreget, at den tidsubegrænsede tilbageholdelse »er uacceptabel«. Han påpeger samtidig, at den tilbageholdtes familie er enig i strategien om lav stemmeføring udadtil. Om det folkeretlige grundlag for at holde den danske statsborger tilbage udtaler udenrigsministeren sig langt mindre klart end svenskerne. I pressemeddelelsen hedder det, at terrorismen rejser nye spørgsmål for det internationale retssamfund, »som ikke entydigt kan besvares af den gældende folkeret«. Tager amerikansk argumentation for gode varer Med bemærkningen viser ministeren lydhørhed over for den amerikanske regerings grundlæggende argumentation. USA har flere gange sagt, at Genèvekonventionerne ikke er dækkende, da de tilfangetagne hverken kan betegnes som krigsfanger eller civile kriminelle i klassisk forstand. På konferencer i Schweiz og ved Harvarduniversitetet i USA har førende folkeretseksperter i de seneste måneder drøftet spørgsmålet om en justering af folkeretten, så den mere præcist dækker den 'moderne terrorisme'.