Unge får større del af samfundskagen

Den danske velfærdsstat er ungdommens velfærdsstat. Danske unge scorer mest på omfordelingen af samfundskagen, mens de ældre ikke får så meget ud af det som i andre europæiske lande. Det er en af konklusionerne i en omfattende analyse af 'Over-Danmark og Under-Danmark', som er lavet af professor Jørgen Goul Andersen fra Center for Sammenlignende Velfærdsstudier ved Aalborg Universitet. Skæv fordeling mellem unge og ældre Analysen er en af delrapporterne i Magtudredningen, som offentliggør sin hovedrapport onsdag efter seks års arbejde. »Ingen anden velfærdsstat har så skæv fordeling mellem unge og ældre som den danske«, siger Jørgen Goul Andersen. Det skyldes ifølge Goul, at vi i Danmark har en dyr folkeskole, gratis uddannelse og SU til alle. Plus et højt serviceniveau for børnepasning langt op i skolealderen. »I mange andre europæiske lande er udgifterne til pensioner så store, at man ikke har råd til at gøre noget for de unge. Så kan de ældre bruge den gode pension til at forsørge børnebørnene«, siger Jørgen Goul Andersen. Pensionister tæt på fattigdomsgrænsen Analysen konkluderer også, at mange folkepensionister lever tæt på EU's fattigdomsgrænse på 60 pct. af det, en gennemsnitlig husstand har til rådighed. I EU er kun irske pensionister fattigere end danske. Målt på hvor meget de har til rådighed i forhold til en gennemsnitsfamilie i samme land. Altså sat i forhold til landets rigdom. Mindre ulige end forventet Formålet med rapporten er at analysere uligheden i Danmark. Jørgen Goul Andersens hovedkonklusion er, at den er mindre end forventet. Faktisk afviser analysen den udbredte påstand om, at uligheden skulle være vokset i sidste halvdel af 1990'erne. »Den ulighed, man har påvist, er meget beregningsteknik, som skyldes de stigende ejendomspriser«, siger Jørgen Goul Andersen. Omfordeling har nået grænsen Når danskernes indtægter gøres op, medregnes for boligejere et beløb baseret på værdien af boligen. Hvis formueindkomst adskilles fra erhvervsindkomst, er uligheden ikke vokset, påpeger Goul. Overordnet konkluderer Jørgen Goul Andersen, at det danske velfærdssystem er rigtig godt til økonomisk omfordeling. Men også at omfordelingen har nået grænsen. »Ethvert forsøg på mere omfordeling vil virke modsat. Så bliver velfærden for tynd for dem, der ligger over gennemsnittet. Hvis de begynder at tegne private forsikringer, så mister den skattefinansierede velfærd opbakning fra middelklassen«, forklarer Goul. Ydelser skal ikke målrettes til de svage Han afviser fuldstændigt tanken om, at velfærdsydelserne bør målrettes mere til de svage. »Hvis velfærd betyder, at de bedrestillede betaler til de svage, så får vi langt mindre økonomisk omfordeling. Faktum er, at så bliver de svage nemt glemt og er ikke gode til at tale for sig selv«. Rapporten analyserer den generelle ulighed. Udlændinges forhold er behandlet i en anden rapport, og de udstødte har Magtudredningen slet ikke beskæftiget sig med. De ledige er ikke afmægtige Med det udgangspunkt gør Jørgen Goul Andersen op med den gængse forestilling om, at arbejdsløshed også fører til isolation og mindre politisk og samfundsmæssigt engagement. »De ledige er ikke så afmægtige, som de har været gjort til. Ens økonomiske situation er langt mere afgørende for, om man bliver socialt udstødt og sygner hen«, siger Jørgen Goul Andersen. »Hvis man f.eks. sætter dagpengene ned, så er den sociale effekt rimelig sikker. Mens det til gengæld ikke får folk i arbejde«.