Danskerne dropper nye religioner

Stadig flere danskere vælger at dyrke de store, gamle religioner med historie og traditioner. Både i landets muslimske og katolske menigheder - såvel som i folkekirken - oplever man en støt stigning i antallet af henvendelser. Og det sker på bekostning af mange nyere, såkaldte 'new age' religioner, skriver Kristeligt Dagblad. »De, der vælger en af de gamle religioner med lang overleveringshistorie, er trætte af new age, hvor alting har samme gyldighed. Og ved at vælge en tro med fast bekendelse, ritualer og traditioner står man ikke så alene«, lyder forklaringen fra Niels Jørgen Cappelørn, der er direktør for Søren Kierkegaard Forskningscenteret. Han bakkes op af dr. theol. Johannes Aagard, stifter af Dialogcentret i Århus, der også vurderer, at new age religionerne skrumper, mens de gamle og traditionsrige trosretninger har vokseværk. Flere melder sig ind i folkekirken På Islamisk Informationscenter i Århus har man i de seneste ti år oplevet, at markant flere henvender sig i interesse for at konvertere til islam. For ti år siden henvendte blot fire stykker sig årligt - i dag er antallet mindst 25. En lignende øget interesse kan måles hos landets katolske menigheder og i den ortodokse kirke. Og i folkekirken er antallet af årlige indmeldinger steget fra 864 til 1482 i perioden 1998-2001. Religiøse mener det alvorligt Ifølge Niels Jørgen Cappelørn fra Søren Kierkegaard Forskningscenteret skyldes interessen for de gamle religioner mange menneskers søgen efter faste værdier: »De fleste vælger kirken, fordi de vil vise, at de mener det alvorligt og ønsker at binde sig. Valget sker ofte i protest mod forældreskilsmisser, og man kan spørge, om tilgangen til de gamle religioner kan ses som en modstand mod dem, der lader religionen sejle«, siger Cappelørn.