Sikkerheden omkring dørene i den københavnske metro skal kulegraves af uafhængige eksperter. Det kræver Jernbanetilsynet nu efter flere episoder, hvor der har været problemer med dørene. Tilsynet understreger, at der skal være tale om eksperter, der ikke i forvejen er involveret i det flere milliarder kroner dyre metro-projekt. Metro må ikke undersøge sig selv Den virksomhed, som bliver valgt til at udføre revurderingen, skal være uafhængig og må ikke have deltaget i hverken design eller konstruktion, hedder det i en pressemeddelse fra Ansaldo, der har leveret tog til metroen. Metrochef: Driften forstyrres ikke af undersøgelse Undersøgelsen skal være afsluttet 20. december, og den kommer ikke til at gå ud over driften, lover metroens kommunikationschef, Thue Ravn. Han afviser samtidig, at metroens passagerer har grund til at være bekymrede for sikkerheden, før undersøgelsen er afsluttet. »Hvis der var grund til bekymring for sikkerheden, så var Jernbanetilsynet gået ind med påbud om, at man ikke måtte køre«, siger Thue Ravn.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























