En dansker savnes, mens fire er drevet i land i en redningsflåde i god behold ud for kysten i Marokko tidlig lørdag morgen dansk tid. Det oplyser stabsvagten hos SOK (Søværnets Operative Kommando) til Ritzau. Danskerne var gået i redningsflåden, efter deres fartøj, en katamaran, havarerede i Atlanterhavet ud for kysten til Marokko sent fredag. Mangler oplysninger om femte dansker SOK har endnu ingen oplysninger om, hvad der er sket med den femte passager i redningsflåden, men har alene fået oplysninger om de fire, understreger stabsvagten. Ifølge tidligere oplysninger var der i alt fem personer på redningsfartøjet, tre mænd og to kvinder. Men på grund af det hårde vejr i området var det ikke muligt for de marokkanske myndigheder at komme danskerne til undsætning på noget tidspunkt. De fem danskere gik i flåden fredag, efter en tværbjælke på deres katamaran-sejlbåd knækkede. Uheldet betød dels, at fartøjet blev ustabilt, dels at de ikke kunne sætte sejl, fordi masten var monteret på den knækkede bjælke.
Fire danskere drevet i land i Marokko
Lyt til artiklen