66-årig livsfarligt såret ved overfald i beskyttet bolig

Lyt til artiklen

Politiet i Århus står uden motiv til et usædvanlig brutalt overfald på en 66-årig kvinde i Århus, der onsdag eftermiddag blev overfaldet i sit hjem i Gellerup Parken og livsfarligt såret efter knivstik i halsen. Det er en af mulighederne, at der var tale om en indbrudstyv. Lukkede selv manden ind Ifølge politiet er der tale om en 40-50-årig mand med kraftigt gråsort hår og flere dage gamle gråsorte skægstubbe. Han beskrives som 170-180 cm høj og almindelig af bygning. Under overfaldet var han iført en brun jakke, sorte bukser og en grånistret trøje. Kvinden, der sidder i kørestol og bor i en beskyttet bolig, lukkede selv gerningsmanden ind, idet han påstod, at han var kommet for at gøre rent, oplyser Århus Politi. Udenfor livsfare Gerningsmanden tildelte kvinden et to-tre centimeter dybt, langt snit på tværs af halsen. Alligevel lykkedes det kvinden at nå snoren for tilkald af personale, hvorefter gerningsmanden forsvandt. Kvinden var i yderste livsfare, men er nu uden for livsfare.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her