Det lykkedes onsdag aften under forhandlinger om finansloven at skaffe politisk flertal bag et forslag om at afsætte 25 mio. kr. til handicappede SU-modtagere. Socialdemokraterne, SF, Venstre, De Konservative og Det Radikale Venstre står bag forslaget om, at de handicappede studerende sammenlagt gives dette beløb som kompensation for, at de ikke kan tage almindeligt erhvervsarbejde. Radikal tilfredshed De radikale er meget tilfredse med aftalen. »De Radikale har ivret for dette måske i omkring fem år«, oplyser partiets uddannelsesordfører, Margrethe Vestager. Forslaget indebærer, at mellem 700 og 800 handicappede studerende kan få lidt under 6.000 kr. om måneden og således ikke mere absolut skal melde sig til revalidering for at klare sig.
SU-aftale for handicappede på plads
Lyt til artiklen