Studiechef: Skyd bare ferien

Lyt til artiklen

Hvis folkeskolernes sommerferie bliver rykket to uger, vil det ikke vare længe, før gymnasier og andre ungdomsuddannelser følger trop. Det mener studiechef på Københavns Universitet Jakob Lange. »Det sker helt af sig selv. Da folkeskolen indførte vinterferie, smittede det igennem hele vejen op. Forældre, der sidder i gymnasiernes skolebestyrelser, har nemlig ofte børn i folkeskolen, som de gerne vil holde ferie med«, siger han. Det skal vi nok finde ud af Han regner heller ikke med, at det vil give administrativt bøvl i forhold til deadline for optagelse på de videregående uddannelser, hvis ungdomsuddannelserne også rykker sommerferien. »Det anser jeg ikke for at være noget problem. Det skal vi nok finde ud af«, siger han. Hos Undervisningsministeriet erkender man, at senere sommerferie i folkeskolen vil lave et markant indhug i afgangselevernes ferie, inden de skal begynde på en ungdomsuddannelse. Desuden kan flere familier få problemer med at holde ferie på samme tid. Ingen grund til at klynke »Omvendt har vi jo allerede samme situation i dag omkring vinterferien, og der er også elastik i kommunernes mulighed for, hvor længe de vil udskyde starten af skoleåret i august. Man kan sige, at den elastik bliver lidt længere nu«, siger kontorchef i Undervisningsministeriet, Jørgen Torsbjerg Møller. Selv om ungdomsuddannelserne skulle beslutte sig for ikke at udskyde ferien, og ferien for folkeskolens afgangselever dermed bliver sat ned inden studiestart på ungdomsuddannelserne, er der ingen grund til at klynke. »Det står vist ikke skrevet nogen steder, at man som elev nødvendigvis skal have syv ugers sommerferie, mens andre har tre eller fire uger«, siger studiechef Jakob Lange

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her