Landsdommer Folmer Teilmann bliver på sin plads. Trods kritik fra forsvarerne i en stor selskabstømmersag, der kører i Østre Landsret, vil han ikke trække sig fra sin post som retsformand, skriver Ritzau. Længere tids dårligt klima mellem dommere og forsvarere kulminerede, da retsformanden under en drøftelse af salærerne sagde, at advokat Ebbe Mogensen, der er forsvarer for en af de i alt syv tiltalte, nok ærgrede sig over, at han ikke havde skrevet flere timer på opgørelsen over, hvor meget tid han har brugt på at forberede sig. Den erfarne advokat Ebbe Mogensen mener, at han nærmest er blevet hængt ud som en bedrager, som kan finde på at skrue op og ned for antallet af timer i opgørelsen over den tid, der er blevet brugt til at forberede sig på domsforhandlingen i sagen mod den tidligere advokat Poul Fischer og seks andre mænd. Ment som en spøg Retsformanden har beklaget det, der var ment som en spøg. Og i en kendelse mandag konkluderer landsretten, at der ikke er grund til at tro, at retsformanden ikke skulle være upartisk, og derfor bliver han på sin plads sagen ud.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























