En gallupundersøgelse viser, at det dansksindede Sambandsparti, der går ind for et tæt færøsk forhold til Danmark, ville blive langt det største parti i Lagtinget, hvis der var valg på Færøerne nu. Samtidig viser undersøgelsen, at Sambandspartiets modpol, der ønsker færøsk suverænitet - partiet Republikanerne med landsstyremand Høgni Hoydal i spidsen - mister flest vælgere. Pænt flertal til forsvarere af rigsfællesskab Ifølge gallupundersøgelsen, der offentliggøres i det færøske fjernsyn og avisen Dimmalætting, har oppositionspartierne Sambandspartiet og Socialdemokratiet tilsammen opbakning fra et pænt flertal af den færøske befolkning. De to partier ønsker begge at bevare Færøerne i rigsfællesskabet, og tilsammen får de ifølge målingen tilslutning fra 51,9 procent af vælgerne. Sambandspartiet får støtte fra 30,9 procent. Det er en fremgang på 4,9 procent i forhold til lagtingsvalget i april sidste år, og i tilfælde af valg nu ville Sambandspartiet blive langt det største parti i Lagtinget.
Færøernes landsstyre har mistet sit flertal
Lyt til artiklen