Retten i Frederikshavn dømte i dag en 20-årig mand for drab på en 78-årig kvinde samt 12 andre forbrydelser. Dommen lød på livstid, skriver Ritzau. Tidligere dagplejemor Den dræbte kvinde var tidligere dagplejemor for den dømte. Drabet fandt sted i april i år, hvor manden kvalte den 78-årige. Han forsøgte også at voldtage to andre kvinder, inden han blev pågrebet. Få ord Den 20-årige mand sagde meget lidt i retten i dag. Han ønskede ikke at forklare sig, men lod sin forsvarer, Hans Rønnow Jensen, tale for sig. Udover drabet fandt retten i Frederikshavn ham skyldig i 12 forhold omfattende voldtægt, vold, røveri og tyveri. Fire kvinder ud over den dræbte var udsat for vold- eller sexovergreb. Manden kunne erkende samtlige anklagepunkter. Påvirket af stoffer Inden forbrydelserne har den 20-årig mand været påvirket af forskellige former for euforiserende stoffer. Hver gang var han ude efter penge hos de personer, han brød ind hos. Forsvareren forsøgte under retssagen at få retten til at idømme ham en tidsbestemt straf, blandt andet med begrundelse i mandens lave alder, men forgæves. Anklager: kynisk og hensynsløs Under sin procedure sagde anklageren, at alene drabet på den 78-årige var nok til at udløse mindst 14 års fængsel. »Det er en total kynisk og hensynsløs person vi har med at gøre. Derfor mener jeg, at det skal udløse en livstidsstraf«, sagde anklager Elin Rosenberg. Det blev også udfaldet på dommen. Den dømte har nu en frist på 14 dage til at overveje om straffens længde skal prøves ved landsretten.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























