Alle Århus Sporvejes busser vil så hurtigt som muligt få installeret overvågningskameraer. Mandag præsenterer selskabets ledelse en plan for, hvordan opsætningen af videokameraerne kan fremskyndes, oplyser Århus Sporveje. Planen ventes at koste fem millioner kroner at gennemføre. Direktør Torben Høyer tror ikke, at kameraer kan forhindre en syg mand i at overfalde en chauffør, som det skete lørdag i Århus. Men de vil alligevel hjælpe chaufførerne, siger han. Mere tryghed »Vi ved, at kameraer giver chaufførerne større tryghed. De findes allerede i 20 af vores busser, og jeg tror, at vi inden for et års tid kan have dem installeret i de øvrige 200 busser«, siger Torben Høyer. En chauffør fra Århus Sporveje blev lørdag aften overfaldet og fik frarøvet sin chaufførpung med 800 kroner. Chaufføren blev truet med en pistol og slået og sparket. Århus Sporveje vil samtidig undersøge, om chaufførerne kan køre rundt med færre vekslepenge.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00




























