Arbejdspres belaster familielivet

Lyt til artiklen

Mange forældre, der har skiftende arbejdstider og ofte arbejder over, har ondt i samvittigheden og føler i vid udstrækning, at de svigter deres børn og familieliv, skriver Berlingske Tidende. Deres dårlige trivsel fører samtidig til, at de har flere sygedage og har større ønske om at skifte job end kolleger med mere forudsigelige og regelmæssige arbejdstider. Mangler tid til hjemmet Det fremgår af en omfattende arbejdsmiljøundersøgelse blandt cirka 4500 sygeplejersker. Op imod halvdelen giver udtryk for, at de oplever en »konflikt mellem arbejde og privatliv«. Mange føler ikke, at de har tilstrækkelig tid til hjem og familie, og en del mener ligefrem, at de ikke har ordentlig kontakt med deres børn som følge af arbejdspresset. Ifølge undersøgelsen fra Dansk Sygeplejeråd og Arbejdsmiljøinstituttet er det især den manglende indflydelse på egen arbejdstid, der skaber dårlig trivsel. Hos arbejdsgiverne i Amtsrådsforeningen erkendes det, at man hér ikke har været gode nok til at lede sygehusene ved blandt andet i højere grad at tage hensyn til medarbejderes ønsker om en mere fleksibel arbejdstid.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her