Et kraftigt lavtryk, der i de nærmeste dage bevæger fra Irland over Skotland mod Sydnorge, giver blæsende weekendvejr med byger spredt over hele landet. Til gengæld bliver det mildt for årstiden med temperaturer op til 10 grader både lørdag og søndag, oplyser vagthavende meteorolog Mogens Larsen, DMI til Ritzau. Blæsende weekend Lørdag begynder regnen i Jylland og skulle ifølge forudsigelsen nå Sjælland i løbet af formiddagen. Jævn til hård sydøstlig vind - vindstyrke 6 på den gamle Beaufort skala - fra morgenstunden. Op ad dagen drejer vinden om i sydvest. Om natten klarer det op og temperaturen falder til cirka 5 grader. Fortsat op til hård vind fra sydvest og mildt vejr søndag, der dog begynder med nogen sol og kun enkelte byger. Fra midt på eftermiddagen kommer der flere byger.
Blæsende mild weekend
Lyt til artiklen