Lokomotivfører kunne have forhindret dødsulykke i Holte

En ung lokomotivfører får en stor del af skylden for dødsulykken for et år siden på Holte Station. Det står klart, efter at Jernbanetilsynets havarirapport blev offentliggjort fredag. Burde have benyttet 'kortslutningsstrop' Lokomotivføreren bremsede sit S-tog for sent, pløjede tværs gennem en stopbom på et rangerspor og havnede med snuden af toget inde over hovedsporet. To et halvt minut senere torpederede et S-tog med 63 kilometer i timen i retning mod København hans afsporede tog. En kvindelig passager blev dræbt, to andre alvorligt kvæstet og tre lettere kvæstet. Kunne helt være undgået Men ulykken kunne være forhindret, hvis den unge lokomotivfører havde benyttet den såkaldte kortslutningsstrop, som findes i alle S-togs førerkabiner, til at advare det modkørende tog. Ved at sætte stroppens greb på skinnerne bliver strømmen kortsluttet, så alle signaler viser rødt. På den måde ville S-toget, der få minutter senere bragede ind i det afsporede tog, have stoppet i tide. Jernbanetilsynet bekræfter, at det med to et halvt minut til kollisionen havde været muligt at bruge kortslutningsstroppen. »Der kan være flere forklaringer på, at lokomotivføreren ikke brugte kortslutningsstroppen. Han var chokeret og måske heller ikke opmærksom på bredden af de nye S-tog, så han ikke var klar over, at det afsporede tog ragede ind over det andet spor«, siger direktør Flemming Lund. Jernbanetilsynet har indskærpet over for DSB, at lokomotivførerne skal være mere opmærksomme på bredden af de nye S-tog. Øget fokus på krisesituationer Lokomotivføreren har gennem det sidste år haft andet arbejde i DSB. »Vores udvælgelse af lokomotivførere er grundig. Der er mange, som bliver sorteret fra, men vi må fokusere endnu mere på krisesituationer. Det gælder også brug af kortslutningsstroppen i pressede situationer«, siger administrerende direktør Benny Würtz fra DSB S-tog. Ulykken 7. november sidste år skete, da en nyuddannet lokomotivfører skulle køre et S-tog ind på et rangerspor mellem to hovedspor. Talte i mobiltelefon Jernbanetilsynet tegner et portræt af en sjusket lokomotivfører, som bremser sit 300 ton tunge S-tog med 25 kilometer i timen alt for sent, jævner stopbommen med jorden og fortsætter 19 meter ud over sporet, hvor toget bliver stoppet af en grusbunke og en elmast. Lokomotivføreren har - mod alle regler - ført private mobilsamtaler, kort inden det går galt. Han har blot været uddannet i 14 dage, men har i midtvejsvurderinger under uddannelsen fået ord for at have en koncentrationsevne 'under norm'. Kritik af styrelse Banestyrelsen får også kritik af Jernbanetilsynet. Stopbommen for enden af rangersporet var af den lille type, men burde have været stor. Samtidig er afstanden mellem rangersporet og hovedsporet 20 centimeter for lille. Den kritik betegner Banestyrelsen som »ubalanceret«. »Størrelsen på stopbommen spiller overhovedet ingen rolle, når et 300 ton tungt S-tog kører med en hastighed på over 25 kilometer i timen. Stopbommen har ikke særlig stor betydning for opbremsningen. Det er vognene, som stadig er på skinnerne, der er afgørende for at bremse toget«, siger konstitueret direktør Erik Haldbæk fra Banestyrelsen. Kritik af alarmeringstider Jernbanetilsynet fastholder, at det ikke kan udelukkes, at udformning af skinner og stopbom kan have haft en betydning. »Der er jo en baggrund for, at vi har faste regler og normer. De er jo ikke bare tilfældigt valgt«, siger Flemming Lund. Der er enighed mellem tilsynet, Banestyrelsen og DSB om, at der gik for lang tid med at få slået alarm efter ulykken. Den procedure er rettet nu. Jernbanetilsynets rapport er afleveret til kriminalpolitiet i Lyngby.