Tre unge mænd er blevet varetægtsfængslet i 13 dage. De er sigtet for natten til lørdag at have overfaldet en forsvarsløs 65-årig mand på Toftegårds Plads i Valby i København. Et vidne til overfaldet har udpeget de tre unge mænd og har forklaret, hvordan flere af dem sparkede, slog og trampende på manden, da han lå på jorden indsmurt i blod. »Du skal passe på, når du er i Valby«, skulle en af de unge - ifølge vidnet - have råbt. Anholdt med blod på bukserne Manden, der betegnes som hjemløs, sad som så ofte før på en bænk på Toftegårds Plads, da vidnet så de tre unge mænd komme gående. Uden at veksle et ord med manden foretog den ene unge mand et cirkelspark, der ramte den 65-årige mand i ansigtet, så han faldt om på jorden. Herefter angreb alle tre mænd den 65-årige mand. Omkring 20 minutter efter overfaldet fandt en politipatrulje frem til de tre unge mænd, der var gået ind på bowlingcentret Big Bowl i den nærliggende Jernbanegade. Alle tre var tydeligt påvirket af spiritus, og de havde alle frisk blod på sko og bukser. De tre blev ifølge politiet anholdt uden dramatik. Den 65-årige mand blev lørdag middag erklæret uden for livsfare, men han er slemt tilredt, fortalte kriminalpolitiets centrale vagtleder.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























