Fire gange har myndighederne overtrådt de tiltaltes menneskerettigheder i straffesager om selskabstømning. I alle tilfælde har sagerne været alt for længe undervejs, har domstolene fastslået. Men muligvis kommer der endnu flere pinlige ridser i lakken. I de sidste sager, som endnu ikke er afgjort, vil forsvarerne tale meget om konventionen, som garanterer borgerne, at de får en afgørelse inden for en rimelig frist. Politiet: Ulykkeligt Om de fire krænkelser siger en af Bagmandspolitiets anklagere, vicestatsadvokat Poul Gade: »Det er selvfølgelig ulykkeligt og utilfredsstillende. Det er en grim én af få over næsen. Men egentlig er det nådigt sluppet i forhold til opgavens omfang og de mange undersøgelser, vi har måttet foretage i udlandet. »Læren er, at vi bliver nødt til at beskære sagerne hårdere, ellers kan vi risikere, at den tiltaltes menneskerettigheder krænkes«, siger Poul Gade. Konsekvensen af overtrædelsen af konventionen er, at dømte slipper billigere. Straffen er sat ned eller er gjort betinget.
Bagmandspolitiet har problemer med menneskerettighederne
Lyt til artiklen