Dagpengesagen var ikke det eneste punkt, der skabte undren efter Dansk Folkepartis finanslovsaftale med regeringen forrige weekend. Også en lille særbevilling på fire millioner kroner til »en styrkelse af forskningen i Gulag/stalinismens udryddelseslejre« fremstod som en af de større overraskelser i finanslovsaftalen, der blev forhandlet endeligt på plads over en nat efter 15 timers intense forhandlinger. Krav fra Dansk Folkeparti Dansk Folkeparti har ganske vist længe ført an med et krav om at få rejst penge til en egentlig historikerundersøgelse af, hvad der foregik bag de nedrullede gardiner i Danmark i de spændte årtier frem mod Murens fald i 1989. Og af samme grund virkede det lidt ved siden af, da partitoppen præsenterede en aftale, hvis tekst i første række sigter på forbrydelser mod menneskeheden i de stalinistiske udryddelseslejre i Sibirien under den kolde krig. Forvirringen blev total, da Dansk Folkepartis forskningsordfører Jesper Langballe i et interview med Weekendavisen i fredags udtalte, at der rent faktisk var tale om en misforståelse i finanslovsaftalen. »Det drejer sig selvfølgelig om de indre, danske konflikter«, udtalte Jesper Langballe. Thulesen Dahl er tavs Stik mod sædvane og det såkaldte armslængdeprincip for forskningen i den nyligt vedtagne forskningsreform har forskningsordføreren samtidig udtalt sig vidt og bredt om, at professor Bent Jensen fra Syddansk Universitet i Odense er den helt rigtige mand til at lede forskningsarbejdet. Siden i fredags har der været stille om sagen, og trods adskillige opfordringer i de seneste dage har finansordfører Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti ikke reageret på Politikens henvendelser. Ikke desto mindre er aftaleteksten henover weekenden blevet ændret. Ifølge departementschef i Videnskabsministeriet, Leo Bjørnskov, lyder teksten nu helt præcist »forskning i de indre konflikter under den kolde krig«. Norsk forbillede Jesper Langballe lægger ikke skjul på, hvad pengene skal bruges til. »Meningen er at lave en fri, bred historisk undersøgelse af de indre konflikter i Danmark under den kolde krig. Bl.a. har Norge gjort det på forbilledlig vis. Uden nogen som helst armslængdeprincipper gik den norske regering ud og udpegede et ganske bestemt historikerhold, som har lavet et stort værk, som hedder 'Den hemmelige kriget'. Det er en fantastisk god bog, og noget tilsvarende skal laves her«, siger han. Siden sidste sommer har Jesper Langballe flere gange skudt med skarpt mod statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), som han mener svigtede fælt, da han sidste år lod Institut for Internationale Studier (IIS) under Udenrigsministeriet stå for en undersøgelse af den indre og ydre trussel mod Danmark under den kolde krig. Værk der kan læses I 1998 gjorde statsministeren sig til talsmand for en såkaldt 'sandhedskommission' om den kolde krig, men det blev der efter Langballes opfattelse ikke tale om med IIS-undersøgelsen. »Der er to statslige undersøgelser i gang, og det er jo embedsmandsrapporter. Sådanne rapporter kommer der aldrig noget godt ud af. De er glemt et par dage efter. En fri historikerundersøgelse er noget helt andet. Den munder ud i et værk, som er skrevet så det kan læses«, siger Jesper Langballe. Han fastholder samtidig, at Bent Jensen vil være den helt rigtige mand. Historikeren har i årtier leveret forskning på højt niveau om en række aspekter vedrørende danske og sovjetiske forhold under den kolde krig. Han har også deltaget i adskillige offentlige slagsmål om bl.a. kommunisternes rolle i den omdiskuterede periode. »Der er ikke ændret noget ved, at Bent Jensen er min yndlingskandidat«, siger Jesper Langballe. Cigarkasse-forskning Netop udpegningen af Bent Jensen bliver et hovedtema i de videre drøftelser. Forskningsordfører Hanne Severinsen (V) lægger ikke skjul på, at det strider mod sædvanlige principper at donere penge til én bestemt forsker via en finanslovsaftale. »Vi har jo været lidt kritiske over for alle de her cigarkasser til forskning, og det her er jo en typisk cigarkasse. Men det politiske system er jo så perfekt som de politikere, der er i det politiske system«, siger Hanne Severinsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























