Dagpengesystemet fungerer i det store og hele som det skal. Det siger statsministeren på sit ugentlige pressemøde. Han forsikrer, at der ikke kommer nye indgreb i dagpengene på denne side af valget, og hvis regeringen har planer om at ændre det i næste valgperiode, vil den meddele befolkningen det, inden valget bliver udskrevet. Problemet er ikke satserne Anders Fogh Rasmussen understreger, at problemet ved dagpengesystemet ikke er satsernes størrelse, men de hjørner, hvor der er misbrug af systemet. De hjørner, der ifølge regeringen kunne give en besparelse på 170 millioner kroner på finansloven, bliver der altså ikke pillet ved i denne omgang. Troværdigheden på spil Statsministeren erkender, at den voldsomme kritik af det varslede dagpenge kom bag på regeringen. Regeringen trak forslaget tilbage, fordi debatten kom til at handle om regeringens troværdighed, siger Fogh, der understreger, at man ikke vil sætte regeringens troværdighed over styr ved at ændre på systemet. »Vi er nødt til at reagere på en debat om løftebrud. Vi trak det tilbage, fordi debatten kom til at handle om regeringens troværdighed. Det er menneskeligt at fejle, men skændigt at fremture med fejlen«, siger Anders Fogh Rasmussen. Kendte ikke til beslutningen Statsministeren understreger også, at han stod uden for beslutningen om at trække dagpengeforslaget tilbage. Men han siger, at beslutningen blev truffet i overensstemmelse med hans ønsker. »De kender min tankegang. Regeringen arbejder som et hold. Regeringen kan faktisk godt træffe en beslutning, uden jeg er involveret«, siger Anders Fogh Rasmussen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























