Stress er en af de største trusler mod sundheden i den vestlige verden, men ny dansk forskning viser, at livsstilssygdommen kan afhjælps med motion. Og der er god grund til at finde løbeskoene frem. Negativ stress kan udvikle sig til udbrændthed, der giver risiko for sygdom og for tidlig død. Flere bliver stressede Ifølge nye tal fra Østerbroundersøgelsen, der undersøger sammenhængen mellem livsstil, sygdom og død, er markant flere blevet stresset i løbet af de seneste 20 år. I dag siger 60 procent af de unge kvinder mellem 20 og 24 år, at de er stressede. Tidligere var det ti procent. Kvinder er mest stressede Læge Eva Prescott fra Østerbroundersøgelsens Styregruppe fortæller, at det især er de yngre kvinder, der oplever stress. Men generelt er kvinder - unge som ældre - i det hele taget mere stressede end mænd. »Vi kan ikke se, om stress betyder noget for helbredet. Men når vi ser på et symptom længere henne af gaden, nemlig udbrændthed, kan vi se, at folk der har symptomer på udbrændthed også har større risiko for at få hjertesymptomer og for at dø før tid«, siger Eva Prescott til Ritzau. Motion hjælper Men det ser ud som om, det er muligt at få styr på den farlige negative stress ved at være fysisk aktiv. »Folk, der fortæller, at de er fysisk aktive, er mindre stressede end de inaktive. Og vi kan endda se, at det ser ud, som om man bliver mindre stresset, når man ændrer sit aktivitetsniveau. Og så kan man muligvis også udlægge det som, at man kan afhjælpe stress ved at være fysisk aktiv«, siger Eva Prescott. Logisk at motion hjælper Hun mener i øvrigt, at det er helt naturligt at løbe sig fra stress. »Jeg oplever det selv, at når man dyrker noget motion, så hjælper det. Det er i øvrigt også det, dyr gør, når de er stressede. Det er de typisk, når de er i fare, og så løber de fra faren«, siger Eva Prescott.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























