Nye oplysninger viser, at den 14-årige pige, som i weekenden dræbte sin bror, afventede et konkret dagtilbud for vanskelige unge i kommunen, og at det psykiatriske system var koblet på hendes sag. Forløbet fandt sted i månederne før drabet, hvor behandlere fra Hundested Kommune og Hillerød Hospital ifølge Politikens oplysninger var i tæt kontakt med familien og deres datter. Forsøgte at begå selvmord Hundested Kommune er fra flere sider blevet kritiseret for ikke at have grebet ind med mere målrettede tilbud. Blandt andet forsøgte den 14-årige pige for få måneder siden at begå selvmord, mens hun stadig gik i en specialklasse på den lokale kommuneskole. Hundested Kommunes borgmester, Hans Schwennesen (S), afviser ikke oplysningerne, men siger samtidig, at alle involverede i sagen har gjort, hvad de kunne for at behandle pigens problemer. »Det team af behandlere, som har haft sagen, har udført et professionelt stykke arbejde. Denne her hændelse er så ekstrem, og vores behandlere kunne umuligt have forudset, at det kunne komme til at gå så galt, som det faktisk gjorde«, siger borgmesteren, der understreger, at kommunen igennem længere tid har haft en sag på pigen og hendes familie. »De har modtaget flere relevante tilbud fra kommunens behandlere«, siger han. I specialklasse Indtil drabet gik den 14-årige pige i en specialklasse på den lokale kommuneskole i Hundested. I dag er hun anbragt på en lukket psykiatrisk afdeling, hvor hun er under observation. Kommunens børne- og kulturudvalg diskuterede i går, om der skal rettes op på de sociale tilbud efter den tragiske hændelse. Men borgmester Hans Schwennesen oplyser, at kommunen endnu ikke er nået til nogen endelige konklusioner. De svage svigtes Medlem af socialudvalget for Dansk Folkeparti Poula Thrane mener imidlertid ikke, at der bliver gjort nok for de psykisk udsatte i kommunen. »Vi har et effektivt socialt system i kommunen, men jeg synes stadig, at vi er for dårlige til at gribe ind over for de mest svage«, siger hun. Politiet vil i de næste dage fortsætte med afhøringerne af familien og den 14-årige piges nærmeste bekendtskabskreds. Pigen var iført en blå kedeldragt, og politiet har samtidig fundet en halloweenmaske ved gerningsstedet. »Vi forsøger stadig at fastlægge et motiv for drabet«, oplyser kriminalinspektør Mogens Sørensen fra Frederikssund Politi.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























