Amterne foreslår, at de overtager en stribe opgaver fra staten, fordi staten efter amternes mening ikke er i stand til at sikre en koordineret og balanceret udvikling over alt i landet, skriver Amtsrådsforeningens blad, Mandat, i sit kommende nummer. Hvis de udsatte egne skal sikres imod affolkning og udsultning, er det nødvendigt at placere meget mere ansvar regionalt, lyder det fra Amtsrådsforeningen. Samtidig byder amterne ind på en lang række opgaver, der hidtil har været statslige, men som amterne mener vil ligge meget bedre placeret i regionerne. Indlæg i debatten Der er med andre ord tale om et indlæg i debatten om en ny kommunal struktur, hvor amternes eksistens har været og er sat til diskussion. Et forslag i diskussionen går ud på helt at fjerne amterne, så der kun er storkommuner og staten tilbage. En anden model bevarer det regionale niveau, som i dag er amterne, men i færre og større regioner. Kort fortalt foreslår amterne, at regionerne samler alle de områder, der i dag er spredt over flere forskellige ministerier, selvejende institutioner og i amterne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























