En mand i Hvidovre blev natten til lørdag opsøgt af to mænd, der truede ham med et koben og bagbandt ham, før de flygtede med mindst 100 skydevåben med tilhørende ammunition, oplyser politiet. Gerningsmændene fik dog ikke meget glæde af våbnene, for kort efter standsede en hundepatrulje en bil ved Bellahøj i København. I bilen fandt politiet de forsvundne våben. En mand i bilen blev anholdt, mens det lykkedes en anden mand at stikke af. Den anholdte blev lørdag varetægtsfængslet for fire uger efter at have tilstået røveriet. To andre mænd, der efter røveriet blev anholdt på den nu fængsledes bopæl, blev løsladt ved lørdagens grundlovsforhør, men de er stadig sigtet for medvirken til røveriet, oplyser vicekriminalinspektør Niels Kjøller fra Hvidovre Politi. Den fjerde mand efterlyses Tilbage står jagten på en fjerde person, som undslap politiet, da han og den nu fængslede blev standset i deres flugtbil kort efter røveriet. Våbnene og ammunitionen blev fundet i bilen og er nu kørt til tekniske undersøgelser, fortæller vicekriminalinspektøren, der på grund af de lukkede døre ved grundlovsforhøret ikke kan oplyse nærmere om sagen. Ifølge den vagthavende hos Rødovre Politi havde offeret for røveriet tilladelse til at ligge inde med de mange våben.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























