Narkomaner ramt af politiindsats

Lyt til artiklen

Stik imod den officielle politik om at gå efter sælgere og bagmænd er det hovedsagelig de hårdt belastede misbrugere, der rammes af kontrolindsatsen i narkomiljøet. Det viser et omfattende statistisk materiale, samlet og bearbejdet af den norske kriminolog Evy Frantzsen, der har forsket i politiets kontrolindsats omkring stofscenen på Vesterbro. Hun har undersøgt 300 sager, hvor der er faldet dom efter lov om euforiserende stoffer. 93 procent af de dømte havde et misbrug, 51 procent betegnes som narkomaner. Kun 1,7 procent af de dømte brugte ikke stoffer. »Men det billede, man giver hr. og fru Jensen i Danmark, er, at man går efter sælgerne og ikke efter brugerne. Det er ikke tilfældet«, siger Evy Frantzsen. De små fisk dømmes Hendes undersøgelse viser også, at de dømte bliver grebet med meget små mængder. Et par gram eller en håndfuld piller. Men sker det gentagne gange bliver de dømt efter den særlige paragraf, der blev indført for nogle år siden, den såkaldte pusherlov. »Lovgivningen bygger på et billede af pusheren som en drabsmand, der sælger for profit. Men det er som regel misbrugerne selv, der sælger stofferne for at finansiere deres forbrug«, siger Evy Frantzsen, der mener, at politiet burde overveje en anden strategi. Går efter pusherne Chefen for narkotikaindsatsen i København, kriminalinspektør Ole Wagner, afviser, at der er noget at udsætte på politiets strategi. »Undersøgelsens tal lyder meget voldsomme. Jeg tror ikke, de procentsatser holder vand. Det er bestemt ikke mit indtryk, at vi rammer brugerne med vores indsats. Vi går udelukkende efter pusherne - ikke de stakkels syge narkomaner. Men indimellem er vi jo nødt til at tage fat i en køber for at bevise et salg«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her