Dominerende lærergrupper et kendt problem

Det er et velkendt problem på landets skoler, at én gruppe lærere udgør en stat i staten - i hvert fald ifølge Danmarks Skolelederforening (DS). Den dominerende gruppe er karakteriseret ved at modarbejde skolens linje og bruger magtfulde metoder som mobning af lærerkolleger og chikane af skolens ledelse for at få magten. »Motivet bag kan være utilfredshed med ledelsen, men kan også være en grundlæggende modstand mod forandringer som brugen af ny løn, teamsamarbejde, nye pædagogiske metoder eller måske bare at få at vide, at man skal møde til tiden eller tale pænt til børn, forældre og hinanden«, siger DS' formand Erik Lorenzen. Sjældne indgreb Der bliver dog sjældent grebet ind, som det er sket i København på Klostervængets Skole, oplyser Skolelederforeningen. »I mange år har vi set, at det er lettere at fyre en leder, end det er at få gjort noget ved en problematisk gruppe på et lærerværelse. Det kan være med til at sætte udviklingen af en skole helt i stå, hvilket så kan ses på den generelle kvalitet af undervisningen«, siger Erik Lorenzen, der dog gør op med myten om, at man ikke kan fyre en lærer. »Det kan lade sig gøre, men det er ofte en svær og tung proces. Alt for tit ser vi, der bliver ladet stå til over mange år, og når man endelig griber ind, er det for sent, eller så er det skolelederen, der bliver ofret på det alter, der hedder 'samarbejdsproblemer'«, siger Erik Lorenzen, der tilføjer, at man i hans forening ser mange eksempler på især unge ledere, der bliver klemt af en magtfuld lærergruppe. Derfor glæder han sig over, at både Københavns skoledirektør og skoleborgmester har grebet aktivt ind ved at flytte en gruppe lærere. Kendskab til besværlige lærere Hos Lederforeningen under Danmarks Lærerforening kender formanden også til de dominerende grupper. »Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at vi ikke hører om dem. Ofte bliver en skoleleder ansat til at ordne et lærerværelse, hvor der er nogle meget ledelsesresistente lærere«, siger Jens Færk, der dog understreger, at problemerne som oftest kan løses uden indblanding udefra.