Beboerne på landets plejecentre spiser for lidt og får ikke deres daglige ernæringsmæssige behov dækket. De ansatte på plejecentrene svigter opgaven med at sørge for ordentlig kost til beboerne. Det viser en omfattende spørgeskemaundersøgelse af forholdene på landets plejecentre, som Fødevaredirektoratet har gennemført. De ældre spiser forkert Den mangelfulde kost betyder, at hver anden ældre beboer vejer for lidt. Det er der flere forklaringer på. Først og fremmest får de ældre en forkert kost. Landets plejecentre mangler en klar politik for, hvad og hvornår de ældre spiser. Stort set ingen af plejecentrene ved, hvordan de ældres ernæringsmæssige tilstand er. Andre årsager til for lav vægt er dårligt tandsæt, problemer med at tygge og synke maden samt demens og medicinforbrug. Ældre mangler vitaminer En stor gruppe ældre lider af vitaminmangel, fordi plejecentrenes køkkener genopvarmer maden til de ældre, så de nødvendige vitaminer går tabt. Plejecentrene spørger sjældent, hvad de ældre har lyst til at spise, men serverer en menu, de selv finder bedst. Rapporten understreger, at de ældre har levet i en tid, hvor de har været vant til, at måltiderne harmonerede med årstiderne. Det bør plejecentrene tage højde for og servere kål til påske, kylling om sommeren, gris til jul og flæsk om foråret. I det hele taget mangler plejecentrene at udarbejde og iværksætte en madpolitik, for at udviklingen kan vende, konkluderer rapporten.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig

Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























