»Jeg er bekymret for, at myndighedernes kontrol bliver så svækket, at borgerne skal se sig godt for, før de går på restaurant eller køber kød i supermarkedet«. Så hård er Helsingørs politimester Ole Scharf i sin kritik af regeringens nye lovforslag, der betyder, at politiet skal efterforske sager om bl.a. arbejdsmiljø og fødevaresikkerhed. Meget ekstra arbejde Han mener, at lovforslaget kommer til at pålægge politi og andre myndigheder så meget ekstra arbejde, at sådan noget som fødevarekontrol kan blive stærkt forringet, hvis ikke myndighederne får flere ressourcer. Som medlem af Retssikkerhedskommissionen, hvis arbejde ligger til grund for lovforslaget, mener Ole Scharf, at konsekvensen bliver, at »virksomhederne ikke skal kontrolleres« så indgående som før. Regeringen har fremlagt lovforslaget til en forbedring af retssikkerheden for borgere og virksomheder. »Jeg kan godt forstå, at der skal være stramme regler for, hvornår myndighederne skal kunne komme ind i mit private hjem, men der er altså forskel på borgernes private hjem og en erhvervsvirksomhed, der producerer fødevarer til supermarkeder«, siger Ole Scharf. Hvis forslaget bliver gennemført, kræver formanden for Københavns Politiforening, Richard Andersen, flere ressourcer til og mere uddannelse af politiet. »I forvejen betaler borgerne prisen for, at vi ikke har ressourcerne til at være overalt«, siger Richard Andersen. Professor Gorm Toftegaard Nielsen, der også var medlem af kommissionen, siger, at det »har ligget i rammerne for kommissionens arbejde, at man skulle svække de myndigheder, der står for kontrollen i dag«. Justitsminister afviser Justitsminister Lene Espersen (K) afviser, at politiet kommer på ekstraarbejde, og at kontrollen slækkes. »Politiet får ikke nye opgaver, men kommer bare ind i processen tidligere end hidtil. Det vil fortsat være myndighederne, der skal sørge for, at salmonellaholdig mad ikke kommer ud til forbrugerne, og at åløb ikke forurenes. Men når der er tale om strafbare forhold, er det politiet - og kun politiet - der efterforsker sagerne, og det er en klar styrkelse af retssikkerheden«, siger Lene Espersen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema




























