Danmark er bekymret over italiensk forslag til forfatning

Tænk nu, hvis en hvilken som helst borger fra Polen eller et andet, mindre velstillet EU-land en dag fik ret til at flytte til Danmark med øjeblikkeligt krav på dansk efterløn eller andre, skattefinansierede sociale ydelser. Og tænk, hvis regeringen og Folketinget ikke kunne gøre noget ved det, fordi et flertal af de andre 24 lande i fremtidens store union havde vedtaget det uden om Danmark. Fremtidsmusik Som så meget i forhandlingerne om en forfatning for Europa er der tale om teoretisk fremtidsmusik, men det er en musik, der klinger fælt i ørerne på statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og hans regering. Alene muligheden for, at Danmark ikke længere ville kunne blokere beslutninger om at give alle EU-borgere ret til danske velfærdsydelser, er nok til at gøre regeringen bekymret over dele af et nyt udkast i forhandlingerne om forfatningen. Trods modstand fra især Danmark og Storbritannien lægger det italienske EU-formandskab nemlig blandt andet op til at fastholde ambitionen om, at det nuværende krav om enstemmighed i spørgsmål om skat og sociale ydelser bør droppes. Møde i Napoli Forslaget er det første konkrete forsøg på kompromis siden Det Europæiske Konvents omstridte udkast til en forfatning i sommer, og det kommer som oplæg til et forhandlingsmøde mellem de europæiske udenrigsministre i morgen og lørdag. Selv om mødet, der foregår i den syditalienske by Napoli, ikke skal bruges til at tage endelige beslutninger, så er der håb om, at ministrene kan komme meget tæt på enighed om nogle af de mindre kontroversielle emner. Italienerne undgår nye forslag om de to hidtil mest eksplosive problemer: afstemningsreglerne i EU's ministerråd og sammensætningen af kommissionen. Det største slagsmål om magtbalancen i den udvidede union må vente til topmødet i Bruxelles 12.-13. december. Men andre områder kan skabe livlig debat i Napoli. Det gælder for eksempel fælles forsvar, fælles udenrigsminister, retsligt samarbejde, religion, bestemmelser om at gøre det nemmere at ændre forfatningen i fremtiden - og så ambitionen om at droppe det enkelte lands 'vetoret' på områder, der i dag kræver enstemmighed. Mens traditionelt neutrale lande som Sverige og Finland er utilfredse med planerne på forsvarsområdet, så er modsætter briterne sig kraftigt flertalsafgørelser på skatteområdet. Glæde hos Per Stig Udenrigsminister Per Stig Møller (K) glæder sig først og fremmest over, at formandskabet som ventet foreslår en løsning for de danske forbehold, som ligger meget tæt på regeringens ønsker. Men han erkender, at der stadig er problemer i den italienske pakke nu, hvor forhandlingerne »går ind i en afsluttende fase«. »Det er klart, at pakken ikke på alle punkter fuldt ud imødekommer danske ønsker. Det gælder for eksempel spørgsmålet om social sikring for vandrende arbejdstagere. Fra dansk side ønsker vi, i lighed med enkelte andre lande, fortsat at fastholde enstemmighed«, siger udenrigsministeren. Social sikring Italienernes udspil går lidt i retning af at imødekomme den danske bekymring ved at tilføje en sætning om, at ny EU-lovgivning skal tage hensyn til det sociale sikringssystems finansielle ligevægt i et medlemsland. En opblødning, som tilfredsstiller de danske socialdemokrater, men som ikke er nok for regeringen. En anden væsentlig bekymring er forsøgene på at gøre det nemmere for unionen at lave om på forfatningen i fremtiden, blandt andet ved at åbne mulighed for at EU's 'grundlov' kan ændres med kvalificeret flertal på bestemte politiske områder. Mindre ambitiøse Den slags bestemmelser vil Danmark kæmpe for at undgå. De danske forhandlere er til gengæld glade for, at planerne om fælles strafferetslige regler og en europæisk anklagemyndighed er blevet gjort mindre ambitiøse i det italienske udspil. Regeringen glæder sig også over, at emnerne åbenhed, ligestilling og dyrevelfærd får en mere fremtrædende plads.