Når landets andelsboligejere fra 1. januar 2005 kan tage lån i friværdien på deres andele, forudser Økonomi- og Erhvervsminisiteriet, at bankerne kan se frem til at låne penge ud for omkring otte milliarder kroner. Ifølge det lovforslag, som regeringen har politisk flertal for i Folketinget, kan pengene bruges frit, og derfor er der udsigt til forbrugsfest, skriver Børsen. Forbrugsfest Dansk Folkeparti støtter lovforslaget, og finansordfører Kristian Thulesen-Dahl siger til Børsen, at han forudser forbrugsfest: »Man regner med, at der sker en belåning på otte milliader kroner, som også vil komme ud i forbrug. Men forhåbentlig ender en stor del af pengene i forbedringer af boligerne«, siger han. Det bliver pengeinstitutterne og ikke realkreditinstitutterne, som får glæde af den nye mulighed. Lavere rente Andelshavere har allerede i dag mulighed for at optage lån i deres friværdi, men kun almindelige forbrugslån. Den nye lov vil gøre renten lavere. Afdelingsdirektør i Danske Bank Karsten Beltoft siger til Børsen, at han regner med, at renten vil komme ned på 3,45 procent. Ifølge Økonomi- og Erhvervsministeriet er den samlede salgsværdi i de private andelsboliger på ialt 26 milliarder kroner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
Klumme af Anders Jerichow
80 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























