Boligpriser på værelser eksploderet

Det er de i forvejen ringest stillede, der har de dårligste vilkår på boligmarkdet. -Foto: Lars Hansen
Det er de i forvejen ringest stillede, der har de dårligste vilkår på boligmarkdet. -Foto: Lars Hansen
Lyt til artiklen

Tolv kvadratmeter på Vesterbro for 3.200 kroner eller ti kvadratmeter på Østrebro på 2.500. Det er ikke ualmindelige priser for at leje et værelse i København på et boligmarked, der bliver styret af de rå markedsmekanismer, udbud og efterspørgsel. Det skriver gratisavisen Urban. »Boligmarkedet er presset, og det giver frit spil for prisstigninger for værelser«, siger Bente Kristensen, der er jurist i Lejernes LO i Hovedstaden, til Urban. Nogle tjener for meget Generelt sætter huslejenævnene den månedlige husleje til cirka 1.000 kroner per kvadratmeter årligt. Det betyder, at et værelse på tolv kvadratmeter burde koste 1.000 kroner om måneden. Men der er langt fra teori til praksis. »Som praksis er i dag, er der nogle, der tjener for mange penge på bekostning af især de dårligst stillede. At bo på et lejet værelse er det ringeste boligtilbud overhovedet, og det er dem, der har svært ved at komme ind på boligmarkedet, som lejer værelser«, siger Hans Skifter Andersen fra forskningsinstituttet Byg og By. De meget høje priser på ejerbolig har betydet, at langt færre familier under 30 år i dag ejer deres egen bolig. På 10-15 år er andelen af familier under 30 år, der ejer deres egen bolig faldet fra 27,6 procent til 17,6 procent. Håb om at det letter Sidste år vedtog regeringen en boligpakke, der skal sætte gang i boligbyggeriet til unge. Inden for de næste fem år skal der bygges 4000 nye boliger til unge under uddannelse. Boligerne skal opføres omkring de store universitetsbyer, hvor boligmarkedet er hårdt presset. Dansk Byggeri, som er byggeriets arbejdsgiverorganisation, forventer, at man allerede til næste år kan mærke effekten af de nye boliger. Man regner med, at der allerede i år vil blive sat gang i byggeri af 21.400 boliger.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her