Thuleboere tabte i Højesteret

Højesteret stadfæstede fredag Østre Landsrets dom fra 1999 i Thulesagen. Det betyder, at Thuleboerne og deres efterkommere ikke får mere i erstatning end de cirka 1,7 millioner kroner tilsammen, som landsretten tilkendte dem for fire år siden. De fik heller ikke medhold i deres krav om at kunne vende tilbage til deres gamle boplads ved Thule Air Base (Uummannaq). De syv dommere i Højesteret var enige om afgørelsen. Thuleboernes havde krævet en kollektiv og individuel erstatning på ialt 235 millioner kroner for tvangsflytningen i 1953. Ikke et selvstændigt folk Ifølge Højesteret er Thulestammen ikke et selvstændigt folk i Grønland og har derfor heller ingen selvstændige rettigheder. Dommen slår også fast, at Thuleboerne ikke har ret til at vende tilbage til den gamle boplads ved Thule af hensyn til den danske forsvarsaftale med USA fra 1951. Det var den aftale om at opføre en amerikansk militærbase ved Thule, der førte til tvangsflytningen af de grønlandske fangerfamilier. Forflyttelsen i 1953 til Qaanaaq 140 kilometer længere mod nord gjaldt godt 130 fangere, som fik fire dage til at forlade deres boplads i Uummannaq. Thuleboerne har på forhånd sagt, at hvis de taber sagen i Højesteret, vil de indbringe den for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Landsstyret er skuffet Grønlands landsstyreformand Hans Enoksen (Siumut) er skuffet over afgørelsen. »Når man tænker på, at Danmark som demokratisk land altid har forsvaret menneskerettigheder, er det en stor skuffelse, at det er endt sådan«, siger Hans Enoksen til Grønlands Radioavis. Han lover, at Hjemmestyret vil bakke op, hvis Thuleboernes organisation Hingitaq 53 går videre til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol med sagen. »Det vil være en sag, som hele Grønland står bag«, siger Hans Enoksen.