Privat børnepasning kræver knofedt

Da et privat firma i sommer bebudede, at de ville bygge ti private vuggestuer i København til næste år, var der ingen grænser for alt det gode, de ville gøre for børnene. Firmaets direktør lovede således uddannet personale, god normering, godt legetøj og grønne arealer, da mediestormen rasede om det private indtog i København. »Det skal køre fuldstændigt regelret«, sagde direktør Torben Hansen i Bruger-Hjælper Formidlingen dengang. Umuligt at få pengene til at række Men i sidste måned smed han håndklædet i ringen og opgav at bygge de private vuggestuer. »Jeg har indset, at det bliver umuligt at få økonomien til at hænge sammen. Hvis vi skal finansiere pasningen via kommunens ordning for privat pasning, har vi ikke råd til at indrette bygningerne efter de regler, der gælder«, sagde Torben Hansen til JP København. Også ISS og flere andre virksomheder, som har forsøgt at lave private institutioner, har opgivet ævred. Ifølge pædagogernes fagforening, BUPL fordi, at kravene til en veldrevet institution er så store, at det harmonerer dårligt med en profitorienteret virksomhed. Begrænset indtjening Indtil nu har private ikke måttet tjene penge på driften af daginstitutioner, kun på 'tilkøbsydelser', hvor forældre kan betale for at få vasket tøj, få købt ind eller få middagsmaden med hjem. »De hidtidige erfaringer med tilkøbsydelser er, at det ikke har været særligt efterspurgt. ISS ville gerne tilbyde den slags ydelser, men deres egne forældrebestyrelser stemte det ned«, siger Søren Winther, BUPL's frit valg-ekspert. Han spår derfor ikke den store succes for Henriette Kjærs forslag, som hun fremsætter til næste år, om, at private skal kunne tjene penge på at passe børn, »Man kan godt forestille sig, at der er nogen - især fra Rådhuspladsen i København og op langs Strandvejen - der vil betale ekstra for, at deres børn får fuldkost, mere personale og flere aktiviteter og alt det sjove, der er skåret væk, de senere år. Men jeg tror ikke, det bliver i større omfang«, siger Søren Winther. En børnehave på Frederiksberg, den private, selvejende institution Dronning Olga slog sig i 1998 under stor mediebevågenhed op på, at forældre kunne se deres børn via internettet, få vasket tøj og betale for andre ydelser. Heller ikke den oplevede den store efterspørgsel. Og efter massiv kritik af ledelsesproblemer og forældreklager overtog Frederiksberg Kommune institutionen sidste år. Privat succes Til gengæld er det lykkedes for en privatperson, Susanne Falk, at drive fire private daginstitutioner med navnet TiTibo - som står for Tid Til Børn - på Midtsjælland med gode forældreevalueringer, uddannet personale på BUPL-overenskomst og tæt samarbejde med kommunerne i Skovbo, Bramsnæs og Slangerup, som også henviser børn til institutionerne. De fire institutioner blev oprindeligt oprettet af ISS med Susanne Falk som leder, hvorefter hun overtog dem, da ISS trak sig ud. »Det er vigtigt, at man som privat institution har engagement og vil noget fagligt«, siger Susanne Falk og henviser til, at Titibo's bekender sig Regio Emilia-pædagogikken og arbejder meget aktivt med børns læring. »ISS havde ikke lyst til at ofre ressourcer og krudt på det, men jeg har fået de her nybyggede institutioner med og medarbejdere, som synes, det er spændene at arbejde på den her måde, og forældrebestyrelser som gerne vil have det. Så jeg har startet min virksomhed på et grundlag, hvor alle har valgt til«, forklarer hun. Håber på flere aktører Hun håber for mangfoldighedens skyld, at flere private vil etablere sig på markedet, hvis de må tjene penge på det. »Ligesom i Sverige, hvor mange kanondygtige ledere fra kommunale børnehaver prøver at starte noget selv sammen med forældre, så de kan prøve deres ideer af under godt pædagogisk tilsyn, så vi får større mangfoldighed«, siger Susanne Falk. Men let er det ikke, medgiver hun. »Det er ikke lige til. Det kræver, at man ved, hvad man gør, og det kræver professionelle folk i form af dygtige ledere. Det kan der sagtens komme noget spændende ud af«, siger hun.