Minister afviser ønske om flugtveje for handikappede

Lyt til artiklen

Kørestole kan ikke køre på trapper. Derfor kan handikappede normalt ikke benytte flugtveje, hvis de skal flygte ud af en brændende bygning. Føler sig diskrimineret For det er ikke et lovkrav, at flugtveje skal være 'niveaufri', som det kræves af alle almindelige udgange i offentlige bygninger. De handikappede føler sig diskrimineret, fordi den gældende lov dermed forudsætter, at kun ikkehandikappede skal bruge flugtvejene i tilfælde af brand. Bendtsen: Flugtveje bruges ikke så ofte Men økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) er urokkelig og argumenterer med, at flugtvejene ikke bruges ofte og desuden regner han med, at der vil være nogen til at hjælpe handikappede ud af en brændende bygning. »Jeg mener derfor også, at bygningsreglementet, som det er i dag, i tilstrækkelig grad sikrer, at handikappede kan komme ind i, færdes i og komme ud af nybyggeri«, skriver Bendt Bendtsen i sit svar på en opfordring til at ændre loven fra Vallø Handikapforening. Handikappede forstår ikke Bendtsen Men det er ikke et svar, som De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) er glade for. »Jeg kan ikke forstå, at man ikke kan kræve, at der bliver lavet niveaufri flugtveje ved nybyggerier eller ombygninger. I det tilfælde koster det jo ikke en krone«, siger Stig Langvad, der er formand for DSI. Han mener ikke, at folk tænker på at få bugseret en kørestol på 130 kilo ud af en flugtvej, når det virkelig brænder. Og han bakkes op af politikere fra Christiansborg. »Det er helt grotesk, at vi har en byggelovgivning, der ikke sikrer, at alle mennesker kan komme hurtigt ud af bygningen. Og alle - det gælder jo også for handikappede«, siger Morten Homann (SF), der er medlem af boligudvalget. Helt hen i vejret »Flugtveje er netop til for nødsituationer, derfor er ministerens svar helt hen i vejret, når han argumenterer med, at flugtveje kun bruges sjældent. Det er vel i princippet irrelevant, hvor ofte eller sjældent flugtvejen bliver brugt. Udgangspunktet må være, at alle kan komme ud af en flugtvej. Ellers er lovgivningen diskriminerende, og så må man jo lave den om«, siger Morten Homann. Også i De Samvirkende Invalideorganisationer er de uforstående over for, at en lovændring ikke kan komme på tale Klar diskrimination »Vi har kæmpet denne kamp, siden trappen blev opfundet. Eftersom jeg ikke kan blive reddet som andre, så er det en klar diskrimination af de handikappede som gruppe. Jeg er træt af at slås for selv det, der er banalt«, siger Stig Langvad. Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her