Politikere skal bremse global opvarmning

Lyt til artiklen

Hvis natursystemer, koralrev og bjergområder skal overleve, bør verdens politiske ledere højest acceptere en stigning i den globale gennemsnitstemperatur på to grader i det 21. århundrede. Sådan lyder WWF Verdensnaturfondens bud på en realistisk grænse for, hvor stor en hedetur naturen og menneskeheden kan tåle. Opfordringen kommer forud for åbningen i morgen af FN's 9. klimakonference i Milano. »To grader er den kritiske grænse« »Vi mener, at to grader er den kritiske grænse. I dag ligger vi allerede 0,7 grad over det før-industrielle niveau. Stiger temperaturen yderligere, vil vi se meget alvorlige effekter på natursystemer, koralrev, visse bjergområder og de våde dele af troperne samt i Arktis. For menneskeheden vil det påvirke forsyningen med fødevarer og vand i mange udviklingslande«, siger Lars Georg Jensen, programkoordinator for globalt miljø i Verdensnaturfonden. I de kommende uger er han med i den officielle danske delegation til Milano-mødet, der skal diskutere udmøntning af klimaaftalen fra Kyoto. FN's Klimapanel, IPCC, har beregnet de mulige temperaturstigninger i løbet af dette århundrede til mellem 1,4 og 5,8 grader celsius. Tallet afhænger af, hvor meget det vil lykkes os at begrænse udslippet af CO2 og andre drivhusgasser, der lægger sig som et skjold i atmosfæren og holder på solens varme. Strid blandt klimaforskere Klimaforskerne er uenige om, hvad forklaringen er på temperaturstigningen på jorden i sidste århundrede. Den ene fløj mener, at stigningen er et resultat af udledningen af CO2 til atmosfæren, der har ført til drivhuseffekt og dermed højre temperaturer. Den anden fløj mener, at ser man udsvinget over længere tid, er det ganske naturligt, at temperaturen stiger. Fra starten af sidste århundrede var gennemsnitstemperaturen nemlig usædvanlig lav, lyder argumentet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her