Nordsø-skattehul kræves undersøgt

Lyt til artiklen

Oppositionen kræver en forklaring på oplysningerne om, at skatteminister Svend Erik Hovmand (V) netop har opdaget et skattehul i den eksisterende Nordsø-aftale. »Skatteministeren må lave en redegørelse - og det hurtigt«, siger Enhedslistens energiordfører, Keld Albrechtsen, med henvisning til, at Folketinget i disse uger behandler VK-regeringens nyligt indgåede Nordsø-aftale med A. P. Møller - Mærsk. En pinlig historie Den radikale energiordfører, Martin Lidegaard, kalder det en »pinlig historie«. »Vi har for flere måneder siden bedt om en undersøgelse af såkaldt transfer pricing, men det afviste regeringen dengang. Derfor nærmer det sig en skandale, at Skattemisteriet nu erkender problemet«, siger Martin Lidegaard. Kunne spare skat ved at flytte indtægter udenlands Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten består skattehullet i, at A. P. Møller - Mærsk sammen med selskabets internationale partnere i Dansk Undergrundskonsortium har været tæt på at kunne flytte højt beskattede Nordsø-indtægter til andre selskaber eller lande, hvor beskatningen er lavere. Skattemisteren besluttede først mandag at haste en ændring af lovgivningen igennem, selv om et udvalg under ministeriet allerede for to år siden påpegede, at der var tale om et skattehul.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her