Ny dansk aids-kurs

Lyt til artiklen

Danmark har øremærket en bevilling på tre millioner kroner til Verdenssundhedsorganisationen WHO til behandling med aids-medicin i ulandene. Dermed ændrer den danske stats bistandsorganisation Danida kurs. Hidtil har Danida fastholdt, at ulandene ikke var i stand til at gennemføre aids-behandling, og at pengene var bedre brugt på forebyggelse. En af Danidas mest vedholdende kritikere i dette spørgsmål er Læger uden Grænsers formand Søren Brix Christensen. »Vi har i lang tid være meget ude efter Danida på dette område, så jeg vil da gerne rose Danida for det her. Det har da været en kamel at sluge for dem. Men det er et meget lille beløb, der langt fra matcher behovet«, siger Søren Brix Christensen. Danidas multilaterale chef Ole Moesby begrunder blandt andet bevillingen med, at aids-medicin på det seneste er faldet dramatisk i pris. »Det gør selvfølgelig behandling mere tilgængelig. Samtidig er alle vel enige om, at der skal satses på mange fronter, hvis vi skal stoppe aids«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her