De døves verden: Man bruger jo også briller

Pia Lorensen fra Herning kan stadig huske det bevægende øjeblik, da hendes dengang to og et halvt år gamle datter reagerede på en brandalarm. Til det øjeblik havde lille Louise, der er født døv, ikke kunnet høre en lyd. Nu sad hun pludselig på patienthospitalet ved Århus Kommunehospital efter en avanceret operation i øret og vendte sig om efter larm og støj. Ugers spekulation op til operationen var afløst af en kolossal lettelse, husker Pia, der på det tidspunkt endda stadig havde den stærkeste oplevelse til gode. Den kom for et års tid siden, da Louise var fyldt tre. Fra pigen, der hidtil havde levet et liv som døv med tegnsprog og helt uden ord, lød det med et: »Mor«. Kammerater har ikke opdaget det I dag er Louise Lorensen 4 år, og hendes mor har ikke en dag fortrudt den operation, februar 2002, der gjorde de små mirakler mulige. En såkaldt cochlear implant-operation, hvor Louise fik indopereret elektroder i øresneglen (cochlea på engelsk) og dermed ved hjælp af høreapparat er blevet hørende. For Louise har det betydet et liv med overbevisende hørelse og et talesprog i rivende udvikling. Hendes kammerater til dans har ikke opdaget, at hun er døv, fortæller Pia Lorensen. 'Hvorfor er det du bruger briller?' Men operationen deler vandene blandt dem, der ikke kunne finde på at vælge den og i hvert fald ikke uden at følge op med tegnsprogsundervisning. Og dem, der som Pia synes, at hvis der er en chance for, at et barn kan komme til at tale og høre - så skal den chance tages. »Der var på et tidspunkt en hørende mor, der spurgte mig, hvordan jeg kunne finde på at lade min datter operere. Men så sagde jeg til hende: Hvorfor er det nu lige, at du bruger briller ...«, fortæller Pia Lorensen. Historier og billedkort Politiken møder hende og datteren til den ugentlige taleundervisning i dansk hos småbørnshørekonsulent Inge-Lise Christoffersen. Tale- og lytteundervisningen foregår i Louises børnehave, hvor et lille lokale med børnebøger og plakater er sat af til formålet. Louise hører historier og lægger billedkort og fortæller, og hvor Inge-Lise Christoffersen, da hun underviste Louise i tegnsprog før operationen, var nødt til at sidde direkte over for pigen, placerer hun sig nu helt bevidst ved siden af for at styrke Louises evne til at lytte. I begyndelsen måtte Inge-Lise Christoffersen støtte sin tale med tegn, men Louise har ikke længere brug for støttetegn, vurderer hørekonsulenten. To år med hørelse »Hun har kun haft hørelse i knap to år, men hun ligger på et meget flot niveau med sit sprog«, siger hørekonsulenten, der tilskriver succesen, at Pia Lorensen som mor deltager i undervisningen og dermed kan følge op derhjemme. Pia Lorensen har i det hele taget lagt mange timer i at træne. Først var hele familien indstillet på et liv med en døv pige i deres midte, og både mor, far, moster, mosters kæreste og store barn samt flere voksne venner gik på tegnsprogskursus for at lære at kommunikere med Louise. Forfra med lydene Fra og med operationen kunne Louise pludselig høre, og siden har Pia begyndt forfra med at forklare alle lyde - som med en baby. »Når vi fyldte vand i badekarret, og hun ikke forstod, hvad det var, måtte jeg trække hende med ud og forklare, at det er den lyd, vandhaner laver«, som Pia fortæller om den svære begyndelse, da enhver skratten med en avis udløste stor undren. »Allersværest var det, da elektroderne for første gang efter operationen blev sat til. Louise kunne tydeligvis høre - men blev bange og græd. Hun havde aldrig før hørt stemmer omkring sig. Så koblede vi høreapparatet fra, og først da vi blev alene ovre på Patienthotellet, slog vi det til igen. Da græd hun ikke mere - der var nok ikke så meget larm«, fortæller Pia Lorensen, der føler en stor glæde over det, der er sket med datteren. »Jeg synes, at hun har fået nogle fordele, og jeg har ikke haft grund til at fortryde operationen et sekund«.