Rohde afviser beskyldning om grådighed

Lyt til artiklen

Venstres politiske ordfører Jens Rohde, der også er byrådsmedlem i Viborg, har siden januar 2002 deltaget i 19 af 35 byrådsmøder. I samme tidsrum har han deltaget i 12 af 37 møder i Viborg Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg. SF-byrådsmedlem Erik Bartram Jensen har klaget til Tilsynsrådet over Jens Rohdes mødefravær. Penge for arbejde, der ikke er udført Jens Rohde siger, at han har opbakning i byrådet og i øvrigt aldrig har lagt skjul på, at folketingsarbejdet er det vigtigste for ham. Han mener, at sagen må være et anliggende mellem ham og vælgerne. De to poster som byrådsmedlem og medlem af kulturudvalget giver cirka 85.000 kroner om året, og ifølge Erik Bartram Jensen må der være tale om grådighed, når folkevalgte får penge for et arbejde, der ikke bliver udført. »Intet med grådighed at gøre« »Det har intet med grådighed at gøre. I så fald ville det da være langt nemmere for mig at få eksempelvis en bestyrelsespost i København, men jeg vil gerne udføre et stykke arbejde som brobygger mellem kommunen og Folketinget«, siger Jens Rohde.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her