Brixtofte-sag søgt udskudt

Lyt til artiklen

Sagen mod Farums tidligere borgmester Peter Brixtofte og hans ordførende direktør, Leif Frimand, bliver muligvis forsinket en måned, så den ikke kan begynde som planlagt tirsdag den 6. januar. Årsagen er, at Leif Frimand netop er blevet opereret, og at sagen fra anklagemyndighedens side har været forsinket. Derfor har Leif Frimands forsvarer, Jan Erik Kornerup Jensen, søgt om udsættelse i en måned til den 3. februar. Besluttes i næste uge Dommer Peter Garde fra Hillerød Kriminalret tager stilling til anmodningen i den kommende uge. »Brixtofte og Frimand er tiltalt sammen i næsten alle forhold, og sagen behandles samlet mod de to«, siger Peter Garde og begrunder dermed, hvorfor også sagen mod Brixtofte udsættes, hvis Leif Frimand får bevilget udsættelse. Retten i Hillerød har afsat hele 2004 og noget af 2005 til sagen imod Brixtofte og Leif Frimand, som skal regne med at tilbringe stort set hver tirsdag og hver fredag i retssalen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her